Historien bag firmaet​

​Torben begyndte at slæbe lidt småtræ ud med hest og køre brænde til egnens beboere. I 1950 overtog han sin fars gård, Sandbjergård i Svanninge Bakker, og troede i mange år efter overtagelsen, at han skulle leve af landbrug, og skovearbejdet skulle være en bibeskæftigelse. Men som årene gik, blev mere og mere af jorden plantet til og dyrene forsvandt fra staldene. Efter hånden blev den meste tid brugt i skoven, med en enkelt medhjælper, der sjældent havde den store erfaring inden for skovbruget.

​I slutningen af halvtredserne ansatte Torben min farfar Hjalmar Frederiksen. Han var sammen med sin far (min oldefar) og sine brødre, rimelig kendt inden for det sydfynske skovbrug, da de havde slæbt træ ud og kørt det til savværker med heste. Min farfar var født i 1902 og havde som forholdsvis ung været en af de første der kørte træ med lastbil, men kunne ikke få økonomi i det, og gik tilbage til heste. Men efter hånden som traktorer og lastbiler for alvor vandt frem droppede han det, og blev traktorfører på Holstenshuus. I sommeren 1990 havde jeg ham med i bilen rundt i skovene og kikke på vi slæbte/kørte træ ud, og det var en meget stolt farfar, jeg afleverede i Pejrup. Han døde i januar 1991. Den ene bror Harry Frederiksen kørte træ med lastbil til sin død i 1982.

Jeg har nået at slæbt træ ud som Harry kørte til savværk. Harry fik mig til, at tage kørekort til lastbil og anhænger da jeg blev 18 år i 1982, da han så godt mente, jeg kunne køre lidt træ for ham i min fritid. Desværre døde Harry få måneder efter jeg fik mit kørekort, så jeg har tit tænkt på at jeg lige så nemt kunne havde været vognmand i dag, i stedet for skoventreprenør. Tilbage til slutningen af halvtredserne hvor min farfar blev ansat ved Torben. Farfar havde efter nogle år på Holstenshuus fået lyst til skoven igen, og Torben og farfar blev et godt makkerpar frem til 1967. Farfar havde erfaring og Torben en masse energi, det skete tit at folk tog fejl og troede, at det var farfar der var chefen, da han var den ældste, og den der dirigerede.​

​Min far Knud Frederiksen født i 1938 startede sit arbejdes liv i landbruget, men fik som helt ung arbejde ved sin farbror Harry Frederiksen, som kørte træ med lastbil, de var den gang 2 mand, når de læssede træ i skoven og læssede det af på savværkerne. I 1963 fik han arbejde som skovarbejder på Steensgaard, hvor han arbejdede til sin død i 1992. Far begyndte at hjælpe Torben en del i sin fritid, og det er her jeg begynder at kommer ind i billedet, jeg var nemlig med min far i skoven lige så tit det kunne lade sig gøre, og især når han skulle hjælpe Torben i weekenderne, for så var der traktorer. Jeg har altid været bidt af traktorer, og indrømmer gerne, det er jeg stadig. Allerede da jeg var omkring 12 år, fik jeg lov at få en traktor med i skoven og slæbe træ ud.

​Men faktisk fik jeg lidt af en omvej til skoven, da jeg først troede jeg skulle være landmand, men så alligevel til mine forældres store glæde, gik i lære som smed. Jeg er udlært rørsmed ved Thorkild Nielsen i Mellemgade den 31-12-1983. Mens jeg stod i lære, brugte jeg en meget stor del af min fritid ved Torben. I 1984 nærmede Torben sig de 60 og begyndte at snakke om at holde op. Han prøvede i første omgang at sælge til min far, men han turde ikke rigtigt, så blev der snakket om, at far og mig skulle købe det sammen, men min far var meget nervøs omkring det med økonomien. Til sidst sagde Torben, så må du købe det selv. Jeg sagde, hvor skulle jeg få alle de penge fra, og Torben svarede: det er noget jeg bestemmer, jeg lader bare pengene stå i virksomheden. Inden jeg skulle ind som soldat 4 juni 1984 var det bestemt, at jeg skulle overtage virksomheden 01-01-1986. Jeg fik selv lov at ansætte min afløser, mens jeg var soldat og det blev Bjarne Kallehauge. Vi var i 1986 ca. 3 ansatte, og det blev ikke så svært at overtage det, som jeg havde regnet med, da jeg havde sparet 100.000 op til udbetaling og Torben lod 500.000 stå på et pantebrev som skulle afdrages over 10 år. Anette og mig mødte hinanden den 20-12-1985, så hun havde ikke nogen indflydelse på beslutningen om at blive selvstændig, men hun har hele tiden været en stor positiv støtte, og en meget stor del af virksomheden. Hun har nok mere at skulle havde sagt i virksomheden end de fleste tror. Det kunne være gået 2 veje uden Anette. Den ene er at vi havde haft så mange maskiner, så det var helt vildt, den anden er at det var gået økonomisk galt for mange år siden, hun har altid været god til at få mig ned på jorden, når det blev lidt for vildt.

I de første mange år efter jeg havde overtaget, arbejdede Torben med en stor del af året i virksomheden, og han var stadig aktiv med at lave brænde og andre små jobs der har med skoven og træ at gøre, ind til sind død 19-4 2013 88 år gammel. Han solgte inden sin død Sandbjergård til Bikuben Fonden, som har gjort den til en del af det de kalder Svanninge Bjerge. Torben boede der til sin død. I dag er den stort set revet ned, og der er bygget et forskningscenter, som SDU skal bruge en del af.​

​Der var i 1986 en ualmindelig god kundekreds. Jeg kan med stolthed sige, at jeg ikke lige kan nævne en kunde fra den gang, som ikke er der endnu, måske med en ny ejer eller en ny skovfoged, og måske andre arbejdsopgaver, men skoven er den samme. Der var i 1986 også en rimelig ny maskinpark, dog havde Torben valgt at købe Belarius traktorer, de faldt ikke lige i min smag.

​

​I 1992 lejede jeg en skovningsmaskine som Bjarne Kallehauge kørte med. Efter 3 måneder lavede vi et selskab der hed Frederiksen & Kallehauge I/S, som købte en skovningsmaskine som Bjarne kørte med. Selskabet kørte nogle år hvorefter Bjarne købte mig ud, og kørte videre selv. Det er det der i dag hedder Fyns Maskinskovning, og vi har stadig et godt samarbejde.

​Da jeg i 1986 købte virksomheden af Torben lavede vi en leje kontrakt på bygningerne på Sandbjergård i 10 år. I 1994 valgte Anette og jeg at købe ejendommen på Nyborgvej 107 og i 1995 flyttede vi virksomheden til Nyborgvej. Fra 01-01-2020 har Jens Frederiksen overtaget Nyborgvej 107, og Anette og mig er flyttet ind i et parcelhus i Faaborg.

Virksomheden har haft 3 navne på de 75 år. Fra 1945 til 1985 Skoventreprenør Torben Banke. Fra 1986 til 2004 Skoventreprenør Peder Frederiksen. Fra 2004 Svanninge Skovservice A/S.​

​Med hensyn til fremtiden ser jeg den hverken nemmere eller sværere end de sidste 34 år. Jeg mener ikke vi er kommet sovende til noget, og regner heller ikke med at komme det i fremtiden. Vi har haft den store glæde, at vores drenge har haft lyst til at køre virksomheden videre. Jens 30 år har taget en uddannelse som skov og naturteknikker på Steensgaard (samme sted som min far var i 29 år). De sidste 11 år har han arbejdet med i virksomheden. Vores datter Linda 29 år har aldrig haft den store interesse hverken for skov eller maskiner, og har valgt en fremtid inden for kriminalforsorgen. Vores yngste søn René 23 år har taget en uddannelse som skov og naturteknikker på Hvidkilde Gods ved Svendborg, og har arbejdet i virksomheden de sidste 3 år.

​

Fra 01-01-2020 er ejerforholdet i Svanninge Skovservice A/S ændret så Anette og mig ejer 10 % og Jens og René har købt hver 45 %

Jeg tror godt jeg tør sige, på både Torbens, René, Jens og egne vegne, at denne virksomhed har givet både dem og mig mange store oplevelser, og vi har mødt så mange dejlige mennesker, så det langt overskygger de nederlag og dårlige dage der selvfølgelig også er.

Svanninge Skovservice A/S beskæftiger i dag ca. 13 mand.

​

Svanninge 14-06-2020

​Peder Frederiksen